Beliggende i det eftertragtede Søndersøkvarter kun 300-400 meter fra Søndersø og under 2 km fra Hareskoven
- Indbydende villa med unik indretning.
- Fantastisk udeareal med overdækket terrasse og opvarmet pool.
- Centralt beliggende i Værløse.
Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen at udbyde denne arkitekttegnede ejendom, hvor detaljerne omkring træværket indenfor i hele boligen virkelig er feinschmeckeri. Ejendommen er beliggende kun 300-400 meter fra Søndersø. Boligen appellerer til den familie, der ønsker en unik og stor bolig.
Allerede fra du ankommer til boligen ligger du mærke til roen og den charmerende have, hvor du kan tilbringe mange timer om sommeren især centreret omkring den overdækket terrasse med pejs og grill (der fungerer som anden spisestue fra maj til september) og den opvarmede pool i forlængelse heraf. Den opvarmede pool gør, at badesæsonen er fra maj - september. Hele området omkring pool og terrasse har en sydlandsk hacienda stemning og stil.
Hele året rundt kan du udover at nyde roen i haven gå en tur rundt om Søndersø (den er ca. 5.5 km rundt). Ejendommen ligger kun 300-400 meter fra Søndersø, så man kan sige den næsten ligger i baghaven. Om sommeren kan du efter en gåtur eller en løbetur, slutte af med en svømmetur ved badebroen.
Ejendommen fremstår indbydende selvom der skal laves lidt, og især indretningen er helt unik. Boligen består af entré, 3 værelser (oprindeligt 4), 3 badeværelser, kæmpe dagligstue, spisestue og det helt unikke køkken-alrum, hvorfra du via trædøre (som ligner skabslåger) har adgang til de tre værelser, der hver især deler to badeværelser. Fra køkken-alrum har du både udgang til den overdækkede terrasse samt til en fordelingsgang, hvor der er et mindre køkken og hvorfra du også har udgang til den overdækkede terrasse. Fra den store dagligstue har du udgang til terrassen, hvor den ikke er overdækket.
Til ejendommen hører en garage med skur.
Søndersøkvarteret er et yderst eftertragtet kvarter i Værløse, og er et lukket og meget børnevenligt område, hvor børn roligt kan færdes på vejen, da det kun er beboerne der kører. Søndersøskolen, Søndersøhallen, Værløse svømmehal og daginstitution ligger kun få hundrede meter derfra. Fitness World ligger 500 meter fra boligen og Værløse Bymidte er kun 1.2 km. derfra med gode indkøbsmuligheder, specialforretninger, kulturstedet Galaksen, hvor der afholdes koncerter og stand-up og Værløse S-tog med under 30 min. til Nørreport Station. Hillerødmotorvejen tager dig direkte til indre By.
Boligen er oplagt til familien der ønsker sig noget specielt, noget der ikke kan købes andet sted. Søndersø Park 28 er bestemt et besøg værd, så kom forbi. Vi glæder os til at se dig på åbent hus eller bestil en fremvisning på 88626020.