Astershaven 149, 2765 Smørum

Attraktivt ende-rækkehus beliggende helt centralt i Smørum

- Kun 300-400 meter fra Boesagerskolen og Balsmoseskolen og 500 meter fra Smørum Centret

- Indflytningsklar

Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen at udbyde dette rækkehus beliggende på en af de bedste placeringer i Smørum med kort afstand til det hele.

Allerede ved ankomsten til området sænker roen sig og du fornemmer med det samme et område, hvor man kommer hinanden ved og passer på hinanden. Asterhaven er en charmerende oase i et lukket rækkehusområde med grønne områder, legepladser, fodboldbaner, fællesarealer og afholdes af sociale arrangementer. Områdets beboere er en stor blanding af børnefamilier, par uden børn samt seniorer.

Rækkehuset består af en fin éntre med adgang til toilet, samt videre adgang ind til åbent indbydende køkken-alrum i åben forbindelse til dagligstuen. Køkkenet er fra 2016, ligesom gulvet i stuen også. Fra stuen har du udgang til terrassen der er lavet sidste år.
Fra entré er der adgang til boligens 1. sal, som består af 3 gode værelser med indbyggede skabe, et repos der benyttes som kontor samt badeværelse. Boligens kælder består af gildesal samt gode muligheder for opbevaring.

Til rækkehuset hører der en hyggelig for- og baghave, som kan benyttes afhængig af om man ønsker at nyde sommeren i solen eller skyggen. Derudover har du på første sal altan, hvor det er oplagt at sidde med en god kop kaffe og en bog og nyde roen hen på aftenerne.

Til boligen hører carport og skur. Boligen opvarmes med fjernvarme.

Smørum er kendt for sine udbyggede stisystemer, som betyder, at man kan komme rundt i hele byen via stisystemer på gå-ben eller cykel. Det uanset om du skal til skoler, institutioner, biblioteket, Smørum Centret eller Smørum Kultur-og idrætscenter. I Smørum Centret kan du foretage dine daglige indkøb, benytte én af centrets restauranter, eller gå til crossfit.

Der findes et meget aktivt idrætsmiljø i Smørum, alt lige fra gymnastik, fodbold, håndbold, tennis, badminton, svømning, fitness til golf og meget mere.

Der går busser fra Smørum til Ballerup, ellers er du kun 1.5 km fra Måløv Station, hvorfra du kan tage S-toget videre ind mod København, og du kan komme på motorvejen kun små 4 km. derfra.

Hvis du sætter pris på et indflytningsklart og indbydende rækkehus, på en af de absolut bedste beliggenheder, så er Astershaven 149 bestemt et besøg værd. Kik forbi til et af vores åbent hus eller kontakt os på telefon 88626020 eller mail boligsalg@ronniekarlsson.dk.