Bagsværd Hovedgade 161, 1. 5., 2880 Bagsværd

Lys og lækker 3-værelses lejlighed i flot byggeri fra 2017.

- Åbent køkken alrum, stor altan samt elevator.

- Central beliggenhed med kort afstand til Bagsværd Station samt indkøb, sø og skov.

Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen af at udbyde denne spændende Lejlighed i Bagsværdlund.

Lejligheden indeholder en entré der fører ind i lejligheden til et dejligt køkken-alrum i åben forbindelse til en lys spise- og dagligstue. Herfra er der udgang til den sydvendte altan med udsigt til det flotte nærområde, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Her er både plads til lille spisebord og grill.
Lejligheden har derudover et moderne badeværelse med vaskesøjle og to gode soveværelser.

Der er elevator i byggeriet.

Bagsværdlund er et nybygget område med arkitektonisk flotte bygninger og gode fællesområder. Her er dejlig roligt og med Bagsværd Centrum indenfor gåafstand med biograf, Meny, Lagkagehuset, Normal, supermarkeder og cafeer. Dertil har du Bagsværd Station der fører dig hurtigt til København med S-toget og bus ca. 10 minutter til Lyngby.

Vil man nyde grønne områder, så har du Hareskoven og Bagsværd Sø kort derfra.

Lejligheden er oplagt til køberen der søger en lejlighed i nyere byggeri med en moderne indretning og godt lysindfald. Den er indflytningsklar og der vil være minimal vedligeholdelse de næste mange år.

Bestil en fremvisning på 88626020 eller kom på et af vores åbne huse med tilmelding søndag eller onsdag.
Vi glæder os til at se jer.