- Godt lysindfald, fra de store vinduespartier i hele boligen
- Kort afstand til Indkøb, S-tog og grønne områder som Furesøen og Hareskoven
Ejendomsmæglerfirmaet har nu fornøjelsen af at udbyde dette indbydende rækkehus på en helt central beliggenhed i Værløse. Ejendommen er yderst velbeliggende i et fredeligt område, i kort afstand til gode skoler, daginstitutioner, Værløse Bymidte med gode indkøbsmuligheder, specialforretninger, Galaksen og S-toget med mindre end 30 min. til Nørreport Station. Du flytter ligeledes tæt på naturen med kort afstand til skoven, søerne og golfbanen.Planløsningen i dette flotte, lyse og store rækkehus er særdeles funktionel. De tre værelser på 1. salen kombineret med den åbne repos, giver muligheder for indretning af soveværelse, børneværelser og legeområde, eller til indretning af hjemmekontoret. Badeværelset på 1. sal er lyst og indbydende og med gulvvarme.I stueetagen finder man det store, lyse og praktisk køkken fra HTH, som sammen med den store vinkelstue med de store vinduespartier, danner fine rammer for familiens fælles liv og samvær med gode venner. Fra stuen er der udgang til rækkehusets træterrasse, som ligger ugenert ud til store frie arealer. I stueetagen findes ligeledes et stort værelse, som kan opfylde mange forskellige funktioner f.eks. kontor, soveværelse eller en lille stue. Toilettet i stueetagen, er som badeværelset på 1. sal, renoveret og fremstår pænt og lyst.Til ejendommen hører carport og gårdhave samt isoleret skur til opbevaring af haveredskaber, cykler, værktøj mv. Højeloft Vænge 112 er således oplagt til børnefamilien, der søger et rummeligt rækkehus i god stand i et dejligt område med gode naboer, eller hvis man er på udkig efter et hus med de samme kvaliteter som en villa, men uden de pligter, som følger med en have.