Arkitekttegnet renoveret villa på god beliggenhed i Værløse.
- Gulvvarme i stueetagen samt badeværelset på 1. sal.
- For enden af en lukket vej med grønne arealer som nabo.
- Kort afstand til indkøb, S-tog og grønne områder som Furesøen, Nørreskoven og Hareskoven.
- Plads til den store familie.
- Skøn have, hvor mange sommeraftener kan nydes i ro og mag.
Ejendomsmæglerfirmaet har nu fornøjelsen af at udbyde Højeloft Vænge 148, en stor og yderst charmerende arkitekttegnet villa i flot stand på en helt central beliggenhed i Værløse.
Boligen indeholder i stueplan en entré, hvorfra du har adgang til et nyt badeværelse samt et værelse. Fra entréen går du ind i husets hjerte, det meget store totalrenoverede køkken-alrum, familiens helt naturlige samlingspunkt. Fra køkken-alrummet er der adgang til istandsat bryggers, den sydvendte terrasse samt den store dagligstue. Fra dagligstuen har du direkte adgang til husets anden terrasse hvor dagens sidste lys kan nydes.
Fra køkken-alrummet har du trappen op til 1. sal, der består af et repos, 3 store værelser, hvor du fra det ene har udgang til en overdækket terrasse, samt et helt nyt badeværelse med gulvvarme.
Underetagen/kælderen har du også adgang til fra køkken-alrummet. Underetagen er højt-loftet og tør, og er yderst brugbar. Der er både vaskerum med vasketøjsskakt fra husets førstesal, værksted, badeværelse, gode rum til opbevaring og så den store gildesal, som lige nu bruges til bordtennis og fodbold. Underetagen har desuden egen indgang og er oplagt som teenage-afdeling og/-eller til overnattende gæster, hvis dette ønskes. Haven er dejlig ugeneret og nem at vedligeholde. Der er både plads til at børnene kan spille fodbold, hoppe på trampolin samt god plads til gæster på terrassen.
Til ejendommen hører dobbelt carport samt skur til opbevaring af haveredskaber og lignende.
Ejendommen er yderst velbeliggende og ligger i et fredeligt område, i gåafstand til gode skoler, daginstitutioner, Værløse Bymidte med gode indkøbsmuligheder, specialforretninger, Galaksen og Værløse S-tog med under 30 min. til Nørreport Station. Området er også meget børnevenligt da vejen er blind, og der findes mange legekammerater i området. I flytter ligeledes tæt på naturen med kort afstand til badestranden ved Furesøen, Nørreskoven, Farum Sø, Søndersø og Hareskoven.
Højeloft Vænge 148 er oplagt til familien, der søger en rummelig villa i god kvalitet.
Vi glæder os til at fremvise boligen på åbent hus eller ring 88626020 for at bestille en fremvisning.