Eftertragtet etplansvilla i den høje ende af Pigekvarteret.
Beliggende på børnevenlig og rolig vej i gåafstand til Hareskoven, Syvstjerneskolen, institutioner og Værløse Bymidte med gode indkøbs- og kulturmuligheder.
Ejendommen er velholdt, men med plads til modernisering.
Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har fornøjelsen at udbyde denne fine villa i det eftertragtede Pigekvarter i Værløse.
Boligen har en god entre med plads til overtøj og sko, og gennem en fordelingsgang har du adgang til boligens store spisekøkken og bagved et stort bryggers og opbevaringsrum.
I boligen har en meget rummelig spise- og dagligstue og giver plads til mange gæster, og længst fremme giver et panoramavindue en dejlig udsigt til den store have.
Fra stuen er der udgang til en hyggelig udestue fra 2004, ikke med varme, men med el indlagt.
Boligen har desuden 3 værelser og 2 badeværelser og er således velegnet også til børnefamilier.
Boligen blev bygget i 1967, og i 1979 fulgte en større ombygning. Den er igennem årene blevet fint vedligeholdt af ejeren (siden 1967) ved benyttelse af fagligt uddannede håndværkere.
Haven er stor, frodig og privat, igennem mange år med vægten lagt på Rhododendron. Værløse (og Furesø kommune) har et rigt foreningsliv med fodbold, tennis, badminton, håndbold, golf, svømning og meget andet.
Er trafikalt godt forsynet med S-tog og busser, og vil du til København med bil, er der kun 2 km. til tilkørslen til Hillerødmotorvejen.
Vi glæder os til at fremvise boligen. Kontakt os på 8862 6020 for en personlig fremvisning.