Vanddamsvej 1B, 3520 Farum

Fantastisk beliggenhed i smukke og rolige omgivelser lige ved Scandinavian Golf klub.

- Skøn have med frugttræer og stor træterrasse.

- Dobbelt garage med elektrisk port.

Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen at udbyde denne perle beliggende lige op af Scandinavian Golf klub.

Er du på udkik efter en bolig som har noget unikt, med en skøn beliggenhed, beliggende højt med udsigt hen over tagene på den lille grundejerforening, hvor du kan nyde naturen og de rolige omgivelser, så er Vanddamsvej 1B den rette bolig. Ejendommen ligger i det idylliske Farum Overdrev med adgang til stort rekreativt område lige på den anden side af vejen, hvor du kan gå ture, løbe, cykle og ride.

Allerede fra du ankommer til ejendommen, lægger du mærke til roen og den gode stemning på den blinde vej. Haven er en perle for sig, med sine frugttræer og buske samt husets samlingspunkt, nemlig træterrassen, som indbyder til masser af udeliv henover foråret og sommeren. Miljøet omkring Vanddamsvej 1B består af et godt naboskab og stort sammenhold, hvor publikum er blandet, med en overvægt af børnefamilier.

Boligen indeholder 180 veldisponerede kvm. Centrum af huset er det store indbydende rum omkring stuerne og Invita køkkenet fra 2007. Herfra er der også direkte adgang til den store træterrasse udenfor, hvor sommeraftenerne nydes i godt selskab med familien eller venner.
Derudover består ejendommen af et stort soveværelse med walk-in-closet, to store værelser, et disponibelt rum, entré og bryggers samt to store badeværelser. Til ejendommen hører desuden 2 udhuse samt en stor dobbeltgarage med elektrisk port.

Generelt omkring boligen kan siges, at der er masser af dagslys, højt til loftet og store værelser. Hvis planløsningen ønskes ændret, er dette lige til. Det kan være et fjerde værelse eller større stuer.

Boligen ligger tæt på Rema 1000, Farum Park, tennisanlæg, squashhaller, Farum svømmehal og daginstitutioner. Derudover ligger Farum Bytorv med mange butikker, spisesteder kulturhus, bibliotek og biograf ikke langt derfra. Heller ikke langt derfra har du Lyngholmskolen samt privatskolen og gymnasium Marie Kruses Skole. I forlængelse heraf har du Farum Arena med boldbaner både med græs og kunstgræs. Af grønne områder finder du både Farum sø, Furesøen samt Hareskoven indenfor rækkevidde.

Fiberforbindelse er på vej og det forventes at anlægsarbejdet påbegyndes i efteråret 2020.

Skal du til København, kan du benytte S-toget, Hillerødmotorvejen eller du kan cykle til København på supercykelstien.

Hvis du sætter pris på en helt speciel ejendom, med en fantastisk beliggenhed lige ved Scandinavian Golf klub, med mulighed for at se en klar stjernehimmel og ellers blot nyde de rolige omgivelser så er Vanddamsvej 1B bestemt et besøg værd. Kik forbi til et af vores åbent hus arrangementer eller kontakt os på telefon 88626020 eller mail boligsalg@ronniekarlsson.dk.