Nissedalen 51, 2740 Skovlunde

God rummelig bolig med mange muligheder

- Lukket og familievenligt område og godt naboskab

- Kun 1 km fra Skovlunde Station, 1.5 km fra Herlev Gymnasium og HF samt under 3 km fra Big i Herlev

- Oplagt til børnefamilien der gerne vil sætte sit eget præg på sit nye hjem.


Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson udbyder nu denne villa, centralt beliggende i Skovlunde med mange muligheder for indretning - og dette til en favorabel pris. Velkommen til Nissedalen 51.

Boligen består af en entre, hvorfra du har adgang til husets badeværelse, et disponibelt rum, det store køkken med plads til spisebord samt den store stue med hyggelig brændeovn, der giver mange muligheder for indretning. Husets ene værelse ligger op til stuen og fra stuen har du adgang til terrassen.

Fra køkkenet kan du også gå ud til det store bryggers, hvorfra du har adgang til boligens sidste to værelser.

Haven er lukket og har velvoksne buske og der er rig mulighed for at skabe den have man må ønske. Haven
har en terrasse samt en stor og lækker overdækket terrasse med indbygget pejs, hvor sommeraftenerne kan nydes, og dette uanset om duggen falder eller det regner. Den er oplagt til hyggeaftener i selskabeligt lag med familier og venner.

Boligen er fra 1959 og ligger på en grund der lyder på 622 kvm med en carport og skur dertil.

Udover at være tæt på Skovlunde Station, er du tæt på indfaldsvejene til København, både Frederikssundsvej, Ballerup Boulevard og motorvejen ligger ikke langt derfra. Herlev Gymnasium og HF ligger kun 1.5 km derfra.
Hvis du trænger til en løbetur eller hyggelig gåtur med familien ligger Sømosen ikke langt derfra.

Kik forbi til et af vores åbent hus eller kontakt os på telefon 88626020 eller mail boligsalg@ronniekarlsson.dk