Kilholmvej 29B, 1. TH., 2720 Vanløse

- Rummelig 2-værelses lejlighed med altan på en rigtig god beliggenhed centralt i Vanløse.

- Kort afstand til S-tog, metro og det nye indkøbscenter Kronen.

- Veldrevet ejerforening.

- Perfekt til det unge par eller studerende.


Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen af at udbyde denne dejlige 2-værelses lejlighed på en fantastisk beliggenhed i Vanløse.


Lejligheden indeholder en dagligstue med plads til både sofaarrangement og spisebord. Fra stuen har du adgang til en dejlig altan, hvor du har en rigtig fin udsigt. Derudover et stort soveværelse med god plads til både en stor seng men også til klædeskabe. Ydermere et flot 4 år gammelt badeværelse med bruseniche og et funktionelt køkken med nye hårde hvidevare, køle/fryseskab, opvaskemaskine og kombineret vaske/tørremaskine. I entreen har du et indbygget skab og dørtelefon.


Ejerforeningen er super veldrevet og til lejligheden hører både et loftrum og et kælderrum og herudover vaske-, tørre- og cykelkælder. Til foreningen hører også en hyggelig gård med et græsareal omgrænset af buske og træer, hvor sommeren kan nydes.


Fra lejligheden er der 2 minutters gang til det nye indkøbscenter Kronen, hvor der er et hav af shoppe-muligheder og direkte adgang til Vanløse Torv, S-toge og metro. Du har dermed alt inde for rækkevidde og kan hurtigt komme ind til København C med metro eller bil.

Lejligheden er oplagt til det unge par eller som studielejlighed.