Søndergårds Allé 31, ST. TV., 2760 Måløv

Indflytningsklar høj stuelejlighed i det eftertragtede Søndergårdskvarter.

- Stor terrasse/altan og skønt lysindfald i hele lejligheden.

- Kun 200 meter fra Måløv Station og 50 meter fra kanten af den kunstige anlagte sø og med udkik fra terrasse hertil.


Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen at udbyde denne høje indbydende stue-lejlighed i Søndergårdskvarteret i Måløv. Søndergårdskvarteret er et nyere boligkvarter fra 2002, der ligger lige syd for Måløv Station. Søndergårds særlige kendetegn er en ca. 600 meter lang, kunstigt anlagt sø/kanal, som giver hele området herlighedsværdi og karakter, som man kender det fra søerne inde i København.

Lejligheden er en høj stue-lejlighed, hvor du ikke kan kikke direkte ind i boligen. Den indeholder et stort køkken-alrum i åben forbindelse med dagligstuen. Fra stuen har du adgang til et stort soveværelse med indbyggede skabe, yderligere et værelse med indbyggede skabe samt et badeværelse. Fra køkken-alrummet træder du ud på den store terrasse, hvor du hele sommeren kan nyde en kop kaffe eller et glas og nyde de rolige omgivelser. Fra stue og køkken har du udsigt udover fællesarealet samt kanalen.

Bygningen er et topmoderne lejlighedskompleks opført i 2007 med elevator, tilhørende parkeringsplads og kælderrum.

Lejligheden henvender sig både til den unge familie med eller uden børn, den enlige samt seniorparret.

I den østlige ende af søen/kanalen, der strækker sig igennem Søndergårdskvarteret, finder du både en lille park kaldet Pynten, hvor der er udendørs grill, legestativer, gynger, petanquebaner mv. Derudover bliver der sejlet med kajak fra søbredden om sommeren. Lige bag søen findes der også en multibane, legeplads og parkourbane. I den vestlige ende ligger fælleshuset, hvor man kan leje lokaler til private arrangementer, ligesom der afholdes åbne fællesarrangementer. Endvidere kan man på gåturen langs søen nyde diverse kunstværker.

Måløv er en by i udvikling og du bor 300 meter fra Måløv Hovedgade der byder på dagligvarebutikker, Fitness World, Cafe, restauranter, takeaway madsteder, bibliotek, S-toget (hvor du kan komme til Hovedbanegården på under 30 min), apotek og meget andet. Derudover finder du i Måløv gode skoler, institutioner og mange forskellige idrætsforeninger.

Hvis du sætter pris på en lejlighed i flot stand på en attraktiv beliggenhed, så er Søndergårds Allé 31, st. tv. bestemt et besøg værd.

Kik forbi til et af vores åbent hus eller kontakt os på telefon 88626020 eller mail boligsalg@ronniekarlsson.dk.