Højeloft Vænge 80, 3500 Værløse

Stor og rummelig murstensvilla

- Man har været tro mod husets oprindelse og bibeholdt stilen med de flotte håndbyggede originale døre og indbyggede skabe samt bevaret Hall med en flot trappe op til 1. sal.

- Nyt tag fra 2004 og nyere vinduer i hele boligen.

- Perfekt til den store familie, til familier med teenagere samt familier der ønsker at bo flere generationer under samme tag.

- Dobbelt fuldautomatisk garage.

- Beliggende på rolig og børnevenlig blind stikvej i fredeligt område helt tæt på Værløse Bymidte.

- Fantastisk mange muligheder for at indrette sig.

Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne flotte og store murstensvilla på en af de rigtig gode beliggenheder i Værløse. En sjældent udbudt villa.

Boligen byder på en flot Hall med et dejligt lysindfald, som indeholder en trappe op til 1. sal. Herfra finder du en stor og lys dagligstue, åbent køkken alrum med spiseplads og funktionelt køkken. Fra stuen og køkkenet er der udgang til en meget stor udestue med kæmpe glaspartier og pejs. Her er der plads til at holde store komsammen som konfirmation og fødselsdage.
Herudover finder du tre gode værelser med de originale indbyggede skabe og håndtag, oprindeligt gæstetoilet og et badeværelse med stort kar og bruseniche, vedligeholdt med respekt for det originale.

Førstesalen indeholder et meget stort værelse, oplagt til stort legerum, teenageværelse eller familie nummer to. Stødende op til værelset er der i dag et walk-in-closet. Gipsvæggen imellem disse to værelser kan fjernes og der kan nemt installeres et the-køkken i det nuværende walk-in-closet, da der er ført vand og afløb op i dette rum. Dertil også et badeværelse med bruseniche og to gode værelser.

Kælderen er høj og tør og har nogle rigtig gode disponible rum. Blandt andet et godt værksted, vaskerum, teknik-rum og herudover godt med opbevaringsplads. Der er mulighed for at lave motionsrum eller lignende.
Til boligen hører også en integreret dobbelt garage, som er bygget i samme stil som resten af boligen. Her er god opbevaring i loftrummet og der er lavet en smart løsning, hvor tunge ting, som græslåmaskine og havemøbler kan hejses op.
Haven er nem, overskuelig og dejlig ugenert. Der er gode parkeringsmuligheder for gæster uden foran boligen.

Boligen ligger i et fredeligt område og i gåafstand til skole, daginstitutioner, Værløse Bymidte med gode indkøbsmuligheder, specialforretninger, Galaksen og Værløse S-tog med under 30 min. til Nørreport Station. Vil du tættere på grønne områder er der ikke langt til Fursøen eller Farum Sø.

En villa der trænger til modernisering, men med respekt for det originale design, hvor de originale og håndbyggede døre og indbyggede skabe virkelig kommer til sin ret. Rigtig gode muligheder for at indrette sig.
En bolig med mange detaljer, som fortjener et besøg.