Månebakken 37, Fløng, 2640 Hedehusene

- Indflytningsklar bolig på lukket vej.
- Hyggelig have med terrasse, med og uden overdækning.
- Godt naboskab.
- Ny fjernvarmeunit bliver installeret, det forventes udført i løbet af foråret 2024.

Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen at udbyde Månebakken 37, der er placeret på en lukket vej i charmerende Fløng.

Boligen er beliggende i den lille oase Fløng, en bydel i Hedehusene. Her finder du alt hvad du ønsker af et lille lokalsamfund, om det er forsamlingshus, daginstitutioner, skole, klub eller indkøbsmuligheder. Faciliteterne på Fløng skole bliver brugt af det lokale foreningsliv, fodbold, håndbold, badminton, svømning, cykelklub mv. Er du til naturoplevelser kan du overnatte i shelter ved Fløngskoven.

Der er 15 min gang til centrum af Hedehusene, her finder du stationen, Netto, 365, byens bager, Apotek, blomsterforretning, frisører, bibliotek og flere spisesteder. Hvis du ønsker mere, så er der under 10 km til både Roskilde Centrum og til City 2 i Taastrup.

Boligen består af bryggers, to badeværelser, køkken-alrum, dagligstue, gang samt 3 værelser, hvoraf der er lavet en åbning på det ene værelse, så dette kan nemt gøres til to værelser (i alt 4 værelser). Fra stuen har du udgang til haven.

Haven, som har ændret sig igennem årerne, har sælger brugt mange hyggelige stunder i sammen med familie og gode venners lag. Det har både været på græsarealet, hvor der er spillet forskellige boldspil, lavet snobrød eller blot siddet med en kop kaffe eller et glas vin på terrassen lige i solen eller under den overdækkede terrasse. I haven er der plads til de fleste aktiviteter uanset om det er trampolin, fodboldmål eller en mindre legeplads.

Af forbedringer kan nævnes Nilan Combi 302 Polar ventilationsanlæg fra 2021, Lindab ståltag fra 2015, HTH køkken fra 2018 med flisegulv og gulvvarme, gasfyr samt solfanger og 300L varmtvandsbeholder fra Bosch fra 2012. Begge badeværelser er med gulvvarme, det ene er lavet i 2009, det andet i 2012, brændeovn fra 2009.

Til boligen hører en carport samt værksted (som er registret som udhus på BBR).

Hvis du sætter pris på en indflytningsklar bolig i et charmerende lokalsamfund, så er Månebakken 37 bestemt et besøg værd. Kig forbi til et af vores åbent hus arrangementer eller kontakt os på telefon 88626020 eller mail boligsalg@ronniekarlsson.dk for en fremvisning.