Ludvig Holsteins Alle 123, 2750 Ballerup

Velholdt ejendom i det eftertragtede Digterpark-kvarter med stor dobbelt carport.

- Stor flot pool med skønt terrasse miljø og have.

- Rummelig bolig med gode muligheder for at indrette sig, beliggende for enden af lukket vej.

- Tæt på skoler, institutioner og grønne områder.

Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen af at udbyde denne fine familiebolig.

Når du ankommer til Ludvig Holsteins Alle 123, kan du ikke undgå at bide mærke i den indbydende store pool der er omkranset af haven med stort hyggeligt terrassemiljø. Her kan du nyde solen i en liggestol, efter at have været i poolen og grille om aftenen. Nogle tænker, at det er dyrt og besværligt at holde en pool, til det kan vi blot sige, nej det er hverken besværligt eller dyrt. Til gengæld får du oplevelser med familie og venner, som du ikke får tilbudt andre steder.

Boligen indeholder en entré, hvorfra du har adgang til køkkenet, dagligstuen, toilet og en fordelingsgang som giver videre adgang til tre værelser, badeværelse og bryggers.
Fra uno form køkkenet har du adgang til spisestuen, som ligger i åben forbindelse med dagligstuen. Herfra går trappen op til 1. salen der består af et repos samt to værelser

Fra dagligstuen har du adgang direkte ud til den overdækkede terrasse, hvor du kan nyde de skønne sommeraftener i selskab med familie og venner.

Til boligen er der gode parkeringsforhold i form af en stor dobbelt carport og ekstra parkeringspladser foran på vejen.

Boligen er oplagt til børnefamilien med enten små eller store børn, både på grund af alle de hyggelige stunder du får med haven og poolen, men også grundet boligens størrelse og indretning, der fx giver mulighed for at indrette 1. salen som forældresoveværelse eller teenageafdeling.

Digterparken er et lukket og børnevenligt kvarter med grønne områder. Der er kort afstand til både Ballerup centrum, skole, daginstitutioner, offentlig transport og let adgang til motorvejen. Rema 1000 ligger lige uden for villa-kvarteret og har åbent ugens 7 dage.

En dejlig familiebolig i et skønt kvarter i Ballerup, som skal opleves. Vi glæder os til at se jer til et af vores åbent huse, ellers kontakt os på tlf 88626020 eller boligsalg@ronniekarlsson.dk for aftale af en fremvisning.