Bakketoften 18A, 2760 Måløv

Velholdt villa på koteletgrund med god indretning på en rolig og børnevenlig beliggenhed i Måløv.

- Kort afstand til skole og institutioner via sikkert stisystem.

- Under 1.5 km fra Måløv station og Hareskoven, 2.5 km fra Søndersø.

- Hyggelig og solrig have som er nem at vedligeholde.

Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen af at udbyde denne fine murstensvilla.

Da boligen ligger på en koteletgrund kan du ikke se boligen fra vejen, men når du kommer ned ad indkørslen, møder du et velholdt og hyggeligt murstenshus.

Boligen indeholder en stor entré, to originale badeværelser et med brus og et med kar og brus. Hertil en stor rummelig stue med god plads til både spiseafdeling og dagligstue. Herfra er der udgang til den hyggelige udestue på 25 kvm og haven. Om sommeren bliver udestuen både en integreret del af stuen og samtidig bliver den til en åben overdækning når man åbner foldedørene helt op og dermed skaber et åbent miljø ud til haven. I udestuen finder du også en brændeovn der gør det muligt at benytte den om vinteren.

Hertil yderligere et godt køkken med spiseplads og stort bryggers med plads til vaskefaciliteter, opbevaring og nyt gasfyr fra 2014. Køkkenet kan åbnes til stuen hvis man ønsker sig et køkken-alrum. Yderligere finder du et stort soveværelse og to værelser med indbyggede skabe.

Haven fremstår meget indbydende med flere æbletræer, figentræ og bærbuske. På terrassen er der en blå Mosel drue som er søde og lækre i August og september afhængigt af vejret. Haven er sydvendt så du har sol hele dagen.

Grunden er veldrænet. Der er et godt naboskab med de omkringliggende naboer. Til boligen hører en carport med indbygget skur.

Fra ejendommen er der få minutters gang til Møllemosen og heller ikke langt til hverken Måløv Naturpark, Hareskoven eller Søndersø.

Måløv er en by i udvikling og du bor under 1.5 km fra Måløv Hovedgade der byder på dagligvarebutikker, Fitness World, Cafe, restauranter, takeaway madsteder, bibliotek, S-toget (hvor du kan komme til Hovedbanegården på under 30 min), apotek og meget andet. Derudover finder du i Måløv gode skoler, institutioner og mange forskellige idrætsforeninger. Der er under 1 km til institutioner, skole og idrætsfaciliteter. Derudover ligger adgang til frederikssundsmotorvejen få kilometer derfra.

Søger du en velholdt murstensvilla, hvor du har gode rammer for at sætte dit eget præg på en dejlig beliggenhed i Måløv, så er Bakketoften 18A lige noget for dig.

Kom og se boligen på åbent hus eller kontakt os på 8862602 for en fremvisning – Vi glæder os til at ser jer.