Vrålyngen 12, 3540 Lynge

Charmerende villa i landlige omgivelse i udkanten af Lynge.

- Fantastiske omgivelser med parklignende have, gårdsplads, lille sø og dådyr gående i baghaven.

- Mulighed for enten 2-familiehus, egen teenage-afdeling, flere generationers hus samt erhverv.

- Stor træterrasse med plads til store selskaber med en fantastisk udsigt til haven.

I udkanten af Lynge ligger denne charmerende bolig på en skøn beliggenhed. Dejlige grønne omgivelser og samtidig ikke længere end 20 minutters kørsel til København.

Boligen består af to dele, det oprindelige hovedhus som er istandsat og en nyere afdeling fra 1969.
Den nyere afdeling indeholder en entre, stor dagligstue med pejs i åben forbindelse med det funktionelle køkken. Fra dagligstuen er der udgang til en overdækket terrasse og haven. Herudover et gæstetoilet og et værelse. På 1. sal finder du to gode soveværelser og et stort badeværelse.

I hele denne afdeling er vinduerne udskiftet på nær to, og herfra har du et fantastisk view ud over haven.
Den oprindelige bygning er blevet renoveret og indeholder et helt nyt badeværelse, køkken, og to store soveværelser, som har været brugt til teenage-afdeling. Herudover endnu et funktionelt værelse, som lige nu bruges til opbevaring.
Denne afdeling kan både bruges som et 2-familiehus, bedsteforældre-hus, teenage-afdeling eller erhverv, der er altså rigtig mange muligheder.

Huset har en helt fantastisk parklignende have omgrænset af mange forskellige træer. Her kan man nyde stilheden og udnytte haven helt som man har lyst til, kun fantasien sætter grænser. For enden af haven er der en lille sø og hytte, og herfra kan man betragte dådyrene der jævnligt går forbi.

Til boligen har du en stor garage med værksted, skur til opbevaring og en overdækning med plads til haveredskaber. Herudover en stor gårdsplads med plads til mange biler.

Fra boligen har du under 2 km til Lynge By, hvor du har adgang til de daglige indkøb, Lynge Skole, daginstitutioner og sportshaller. Endvidere er der kun 4 km. Til Allerød Gymnasium samt Allerød By.

En oplagt bolig til familien eller til to familier, der søger rolige og grønne omgivelser, meget plads, et væld af anvendelsesmuligheder og en helt unik have. Alt dette får du på Vrålyngen 12 i Lynge. Vi glæder os til at se jer.