Frederiksdalsvej 179, 2830 Virum

Charmerende rødstensvilla med fantastisk hyggelig have og gode muligheder for at indrette sig

- Stor og rummelig bolig med mange værelser og plads til den store familie.

- Beliggende i et hyggeligt område i Virum tæt på Virum skole, grønne områder og i gåafstand til Furesøen.

- Tilbagetrukket fra vejen med god indkørsel med plads til flere biler og mulighed for at bygge en carport/garage.


Boligen indeholder i stueplan en lys entre og en stor stue med udgang til haven og en hyggelig overdækket træterrasse. Fra stuen er der adgang til det nye HTH køkken fra 2013 med lyse skabe og sort granit køkkenbordplade. Herfra har du også adgang til terrassen. Derudover har du to gode værelser og et gæstetoilet med gulvvarme.

På 1. sal finder du 3 værelser, som på nuværende tidspunkt bliver brugt til forældresoveværelse, børneværelse og det sidste til tøj og opbevaring. I det sidste værelse har du mulighed for at lave et ekstra badeværelse.
Kælderen indeholder et stort badeværelse med gulvvarme, bruseniche og karbad. I de to resterende opvarmede rum i kælderen finder du et disponibelt opvarmet rum, som tidligere har været brugt til teenage-værelse og et opbevaringsrum. Der er isoleret udvendigt i kælderen i siden ud mod vejen og mod indkørslen. Fra kælderen er der separat indgang.

Ejendommen er trukket tilbage fra vejen og har en naturlig afskærmning. Du får en god indkørsel med plads til flere biler. Her har du også mulighed for at lave en garage eller carport.
Haven ligger på modsatte side af huset og er dejlig ugenert og omkredset af stedsegrønne buske næsten hele vejen rundt. Haven er regulær og består af mest græsplæne og et par fine bede.

Boligen har i nuværende ejers tid fået lavet ny el-tavle i 2013, nyt naturgas fyr i 2015, nyt HTH køkken i 2013 og lagt klinker i kælderen. Herudover er der lagt dræn samme steder som hvor der er isoleret udvendigt i kælderen.

Ejendommen ligger i et naturskønt område med gåafstand til Furesøen, åbne marker og Frederiksdals skove. Den populære Virum Skole ligger i sikker gåafstand fra boligen og det er ikke nødvendigt at krydse vejen. Herudover er der ikke langt til Virum Gymnasium, indkøbsmuligheder på Virum Torv og S-tog.

En charmerende villa med plads til den store børnefamilie, med gode mange muligheder for at vokse i boligen i takt med børnene bliver ældre, i et dejligt område i Virum.
Kom og oplev boligen på åbent hus eller bestil en fremvisning hos os. Vi glæder os til at fremvise boligen.